Floorball

Hvad er floorball?

Floorball er en holdsport, der spilles med stav og bold, og hvor det handler om at score flest mål. Floorball kan spilles af alle aldre og uanset fysisk styrke, idet sporten i høj grad fokuserer på teknik frem for fysisk kontakt. Det handler derfor ikke om at være stærkest, men om overblik, taktik og god teknik med sin hockeystav. Man får masser af motion og god konditions- og koordinationstræning. Spillet er fyldt med tempo, fart og teknik. Floorball spilles på en mindre bane (20×10 meter) hvor der spilles uden målmand.

For at spille skal du blot bruge et par indendørssko, shorts, t-shirt og en fyldt drikkedunk.

Vi har stave til udlån, men medbring gerne din egen. Der er mulighed for omklædning og bad.


Floorball Damer

Tirsdag Kl. 20:30 - 21:30

Floorball er en begyndervenlig stavsport i hockeyfamilien. Vi spiller motionsfloorball, som er en holdsport med et højt aktivitetsniveau. Spillet er både intenst, sjovt og simpelt. Spillets få regler gør det nemt for nye at komme i gang, og for spillere med forskellig erfaring at spille sammen.

Vi deltager i hverdagsfloorball, som er stævner, der alle spilles en hverdags aften. Det er ikke et krav at man har lyst til at deltage i stævner. For os er dét at have det sjovt og få rørt sig det vigtigste.

Floorball er let at komme igang med og kan spilles af alle – uanset alder og forudgående erfaring. Klubben har stave, som man kan låne, så det kræver kun et par indesko og en fyldt drikkedunk for at være med.


Floorball Børn

Tirsdag Kl. 18:15 - 19:15

For at spille skal du blot bruge et par indendørssko, shorts, t-shirt og en fyldt drikkedunk. Vi har stave til udlån, men medbring gerne din egen. Der er mulighed for omklædning og bad. Forældre er meget velkomne til at overvære træningen og hjælpe til med bander m.m. Vi spiller turnering ”KidzLiga” over hele landet. Alder 11 - 15 år.

Scroll to Top