For at mest mulig tid bliver brugt på gymnastik, håber vi, at alle forældre vil rette sig efter følgende retningslinjer.
Forældre må meget gerne forklare de følgende retningslinjer for deres børn.
De fleste børn kan have godt af, at snakken bliver gentaget et par gange pr. sæson.
- Det er nødvendigt, at man hører efter, hvad instruktøren siger, og at man deltager positivt.
- Forældre hjælper med, at barnet bliver afleveret i god tid, inden træningen starter.
- Børnene bør være passende klædt på, dvs. tøj man kan røre sig i og bare tæer eller gymnastiksko, ikke strømper eller gummisko!
- Vi forventer, at pigernes lange hår er sat op, og at børnene ikke bærer smykker eller andet der hænger løst rundt om halsen, håndleddet, fodleddet m.m.
- Der må IKKE medbringes vand eller mad i hallerne.
- Forældre bedes vente på børnene i omklædningsrummet, da det er frivillige som underviser.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Morud gymnastik